Staarup Hovedgaard lærer om stedets historie

I 1600 -tallet blev der bygget en herregård af en rig købmand ved navn Staarup Hovedgaard. Han boede der sammen med sin familie og tjenere i mange år. Efter hans død blev huset overdraget til en privat ejer, og det har siden været drevet som museum. Gennem årene har stedet været brugt som et sted for meditation og kontemplation af mange mennesker fra alle samfundslag.

Denne historie er baseret på bogen “Kulturhuset Staarup Hovedgaard” (Staarup Hovedgaard Museum) af Henrik Moltzer.

Kulturhuset Staarup Hovedgaard er en lille privat herregård, der har været åben for besøgende i over 50 år. Museet blev startet af Henrik Moltzer i 1947 og besøgte 30.000 mennesker hvert år siden da. Den lå tidligere i nærheden af stranden, men flyttede til sin nuværende placering i 1960. Den har en imponerende samling møbler, malerier og kunstgenstande samt nogle personlige genstande fra ejeren, Kjeld Staarup – ikke kun en kunstner, men også en meget interessant person med sin egen livshistorie.

Museet har undergået en vis udvikling

Indførelsen af en herregård er et dramatisk symbol på fortiden. Det er et sted, hvor fortid og nutid kan mødes. Huset fortæller en historie om, hvordan tingene var, hvordan de har ændret sig over tid, og hvad de betyder for de mennesker, der bor der i dag.

Historien om Staarup Hovedgaard begyndte i 1702, da to brødre fra Slagelse fra Odense erhvervede den af den danske konge til deres familie. De havde en gammel landejendom med, der ikke var godt vedligeholdt og var blevet forsømt, før de købte den. Denne nye ejendom, der blev brugt som hjem, blev restaureret af sine tidligere ejere med stor omhu, især efter flere års forsømmelse på grund af dårlige vejrforhold.

Staarup Hovedgaard er en herregård beliggende i udkanten af den nordlige kant af Østerbrogade. Godset blev købt i 1510 af Augusten Stiernstrup, en velhavende købmand fra København.

Den nuværende bygning, der blev bygget i 1885, er et unikt vartegn i bybilledet. Ud over sin historiske værdi er bygningen blevet udpeget som et nationalt monument, og den bruges som et udstillingsrum til friluftsmuseudstillinger.

Det repræsenterer også et af mange eksempler på arkitektoniske stilarter fra det 19. århundrede, der var populære i København på dette tidspunkt såsom rokoko og rokoko-barok (rokokostilen findes især i dansk modernistisk arkitektur).

Author: admin